DZK I 40 ÅR

Dansk Zoologisk Konservatorforening blev stiftet 2. november 1974 på initiativ af bl.a. Axel Diderichsen, Niels Henning Gustafsson og Johannes Erritzøe, og den stiftende generalforsamling fandt sted på Sandkroen tæt ved Axel Diderichsens ambitiøse livsværk, Nordsjællands Naturmuseum.

Det er ikke mange, men næsten altid en konservator, der har startet de naturhistoriske museer rundt om – for det kræver jo præparerede dyr!

Siden har DZK markeret både 20 og 30 års jubilæerne, og naturligvis skulle de 40 år i år også markeres. Derfor blev vi alle inviteret til fest lørdag den 1. november, denne gang i Randers Regnskov, og selvom der var lagt op til en familiedag med regnskovsoplevelser, var deltagelsen meget beskeden: 23 voksne, børn og æresgæsterne Else Marie Diderichsen, Johs Erritzøe og Thorkil Duch.
Programmet startede med en fornem frokost i Restaurant Frilandsgården, et naturcenter med snurrige stiforbindelse fra Randers Regnskovs domer. Frilandsgården, et kraftigt ombygget husmandssted i en helt ny funktion, var sæsonlukket, og konservatorerne havde de fine rum for sig selv.
Under frokosten blev alle fremmødte præsenteret af formanden Vagn Reitz, og om eftermiddagen var alle inviteret med rundt i Verdens regnskove af et par engagerede guider. Randers Regnskov har i snart mange år været en stor publikumssucces. Man imponeres over de mange anlæg med spændende dyr – fra bladskærende myrer til søkøer og colobusaber. Udstillingsteamet har tryllet beton om til troværdige klipper, huler eller diskrete hegn og rækværker. Vi ser museums-dioramaer med levende dyr, der tramper på, skider på eller æder af det ”groundwork” , som konservatorer ellers bruger megen energi og kreativitet på at fremstille.
Det er naturligvis en smagssag, men man overvældes af souvenir-butikkens mængder af plasticdyr! Sådan er det vist alle vegne, og det er længe siden, at det var konservatorfaget, der leverede naturalier til museums- og zoo-butikkerne.

Efter kaffen tilbage i Frilandsgården var man velkommen til selv at gå sin runde i egen fart i regnskoven eller den nære omegn, og der blev tid til en bestyrelsessnak indtil festmenuen i restauranten. Under middagen var ordet frit, og meget naturligt gik formandens indslag tilbage til foreningens start og årene deromkring, hvor ’pionererne’ kunne berette om de oplevelser, der hører til en forenings start. Oplevelserne om sam- og modarbejdet fra nogle rabiate ornitologer blev fortalt af en bevæget og berørt Johs.Erritzøe, der som bekendt var med fra starten.

Efter fyrre år er Dansk Zoologisk Konservatorforening godt i gang med det nødvendige generationsskifte, som vi vil opleve de kommende år.

Ole Høegh Post