Vagn Iversen kunstner udover det sædvanlige

I 1956 flyttede jeg med mine forældre fra Danmark til Norge og bosatte os i Vallø lige udenfor Tønsberg. Dette var et lille Hvalfangersamfund, hvor mændene kun var hjemme en gang om året, men havde taget mange spændende sager og fortællinger med fra den vide verden og ikke mindst det knaldhårde liv det var og være hvalfanger på denne tid.

Som knægt kan jeg huske at hvalfangerne roede ind fra kanonbådene og de store hvalkogerier, læsset med hvaltænder og barder. Vi legede tit med disse sager, uden at spekulere over den enorme værdi vi havde mellem hænderne. Jeg besøgte tit hvalfangermuseet i Tønsberg, hvor de bl. a.  har verdens største blåhvalskelet på 33 m. og en masse andre fantastisk spændende skeletter og hvalnaturalier.

Jeg må sige at dette lagde grunden for min kolossale interesse for naturen og lysten til at konservere mange af de ting jeg havde mellem hænderne. Da vi jo boede ved vandet, var det også nærliggende at samle alle mulige krabber og smådyr og ikke mindst de flotte søanemoner og søroser. Problemet var at bevare disse ting, uden at der efter kort tid opstod en mystisk grim lugt, der fik mine forældre til at gøre kort proces med samlingen. Man kunne ikke bare købe noget alm. husholdningssprit da dette ikke eksisterer i Norge. De havde og har jo en helt speciel alkoholpolitik.

Se alle de fantastisk billeder

{gallery}Vagniversen{/gallery}

Jeg begyndte i det små og kastede mig over al litteratur jeg kunne finde om præparering og udstopning, som jeg må sige på dette tidspunkt i Norge, var stærkt begrænset. Dog var jeg så heldig og få kontakt til  Per Hafslund som var  Cand. Real i entomologi med skovinsekter som speciale og lektor ved latinskolen  i Drammen. Han havde en programserie der hed ” Naturen på nært hold” som jeg slugte med glubende appetit.  Fjernsynet var jo lige opfundet og knap nok  indkørt i Norge, så sendefladen var stærkt begrænset, max. 3 timer pr. gang på udvalgte ugedage. Per Hafslund var en stor inspirationskilde i årene fremover samt mit senere virke.

 På en ferierejse til Danmark, var jeg så heldig og møde Dr. Otto von Graff,der var entomolog ved universitetet i Braunschweig. Vi snakkede i flere timer på togrejsen og han indførte mig i insekternes fantastiske verden, fra en helt ny vinkel. Det var utroligt spændende at studere sommerfuglene i hvor bøgerne nu var skrevet på tysk. Otto G. forsynede mig med spændende lekture og vi holdt kontakten i mange år.

Jeg begyndte efterhånden og få opbygget en sommerfuglesamling med insekterne monteret korrekt på spændebrætter og behørigt katalogiseret. Jeg var så heldig at fange flere svalehaler ( Papilio Machaon, både fuldt uviklede, larver og pupper) og ligeså Apollo Sommerfugle( Parnassius Apollo) for lige at nævne et par specialiteter.. Norge var på denne tid et Nirvana for pattedyr, krypdyr, padder, insekter og fisk, ja der var nærmest ingen grænser for hvad man kunne få fat i. Der blev brugt mangen en nat med et lagen og elpære, hvor jeg sad og lyste natsværmere.

Jeg begyndte så at give mig i kast med udstopning af fugle og dyr og i den periode var jeg så heldig at komme i kontakt med docent Yngve Lôwegren ved Universitetet i Lund i Sverige. Han har bl. andet skrevet ”Zoologisk Museiteknik fra en populärvetenskaplig framställning av djurens liv.” Dette værk omhandler indsamlingsteknikker,udstopning, præparering, anatomiske præparationsteknikker,  af-og indstøbninger, væskepræparater samt opbygning af biologiske biotoper. Yngve Löwegren  og hans bøger blev min mentor og inspirationskilde mange år frem.

Efter endt realskole, søgte jeg ind på Naturhistorisk Museum i København, men de tog desværre ikke flere ind, grundet budget nedskæringer etc. Jeg søgte derfor ind på  den Skandinaviske Dekoratørfagskole , Dupontskolen og blev færdiguddannet i 1969.

Efter endt militærtjeneste ved den Kongelige Livgarde i 1971 rejste jeg tilbage til Norge og fik arbejde som chefdekoratør på Steen&Strøm (stormagasin) filial i Sandvika og Østerås og  blev senere flyttet ind til hovedkoncernen i Oslo. Det var en fantastisk tid med en masse spændende udstillinger og udfordringer. De steder hvor naturen blev brugt som staffage, udstoppede jeg naturligvis de dyr der skulle bruges i udstillingerne. Dele af (naturtro opbygget) fjeld, skove og klippelandskaber indgik tit i interieurdesignet.

I 1972 Var der et amerikansk firma ” The Northwestern School of Taxidermy” der holdt et 2-årig kursus i Heggedal  i udstopning og præparering samt utroligt spændende tilgang til flere plasttyper og utraditionelle afstøbningsteknikker. Jeg fik mit diplom i juni 1974  samtidig med at jeg arbejdede ved Steen & Strøm.

I 1977 flyttede min kære hustru (der også er uddannet dekoratør) og jeg tilbage til Danmark og i 1978 startede vi så vort eget firma V.I. Dekoration. Jeg udstoppede så fugle og dyr, samtidig med at vi kørte hårdt på vinduesdekoration, skilte, serigrafi og udstillinger. Jeg benyttede min viden om dyr til at lave de første store modeller i træ og castex og lod det efterhånden gå ind i udstillingerne som blikfang. På dette tispunkt begyndte de forskellige opskummede PMMA plader og dukke op på markedet i tykkelser fra 2 til 30mm i tykkelse. Og det var lige en “mamsbid” for mig. Jeg fandt ud af at varmeforme plasten i frihånd så man kunne lave alle størrelser f.eks svampe op til 1.2m i diameter samt gællelåg til fisk og skjold til skilpadder. Det var/er også velegnet til at forme kæmpe blade fra træer og alle mulige andre spændende sager. Vi fandt ud af at male PMMA med bestemte serigrafi farver så helhedsindtrykket blev særdeles naturligt.

Dette blev utroligt populært og min hustru og jeg knoklede i døgndrift, med messer , udstillinger og i det hele taget præsentere varer så utraditionelt som muligt. Efterhånden kom der flere ansatte til og firmaet fik vokseværk. Samtidig gled selve udstopningedelen mere og mere i baggrunden, så jeg til sidst lagde det på hylden. Jeg  satsede istedet kraftigt på udvikling af dyremodeller, udført i glasfiber, epoxy,nye plastmaterialer og farvetyper.

I 1989 rykkede vi telt pælene op og flyttede til Samsø.

Jeg begyndte her at forske dybt i  glasfiber og epoxytyper der var velegnet til store ” hud”overflader for at give hajer, skilpadder, pelsdyr et så kunstigt “naturtro” udseende som muligt. Samtidigt skulle det være utroligt stærkt og berøringsvenligt som muligt, så  det kunne holde til børns berøring og leg.

I samarbejde med et kendt epoxyfirma udviklede vi en giftfri epoxy, hvor man ikke behøver ånderdætsværn og kun skal bruge gummihandsker. Denne nyskabelse er velegnet til nye typer støbninger og giver udendørs modeller en uovertruffen slidstærk overflade, f.eks. skilpadderne, tigerhajen, hammer hajen og blue marlin i Tivoli i København samt det 1.7m store geddehovede ved Aqua i Silkeborg og den 2,10m store springende aborre med indv. Anatomi/forenklet. Epoxyen kan indfarves efter behov og er særdeles velegnet til støbning i siliconeforme.

Andre og vigtige eksempler er en 12,7m hvalhaj og hvidhajen i Kattegatcentret i Grenå, samt fisken, blæksprutten og blåmuslingskallerne udenfor. Af trofæer, kan nævnes f. eks. Kudu og Oryx antilope udført i glasfiber og epoxy til Ålborg Zoo.

Sideløbene med modelarbejderne har jeg udviklet en ny måde at anvende fiberlys, da lyssætningen af hensyn til såvel levende dyr som kunstigt fremstillede, er særdeles vigtig.  Jeg kæmpede længe med at få den korrekte ”guld” farve i bunden af øjnene på reptiler, padder og visse fugle og dyrearter. Det er ikke godt nok at bare male bundfarven, den skal også leve. Vha. Indirekte belysning med en fiber i en microparabol indebygget i det kunstige øje, får man en helt utrolig virkning. I dag producerer vi selv alle lyskanoner, fittings og tilbehør til enhver form for fiberlys. Det eneste vi køber ude er rå-fibrene. I skrivende stund er jeg PT ved at producere en hel serie modeller af Deep Sea Monsters , der benytter sig af bio Illumination og disse effekter er selvksrevet til optiske fibre.

Selve forskningen i naturtro overflader ved hjælp af kunststoffer, er et fantastisk område og jeg søger hele tiden at udvikle nye spændende u-giftige materialer og snedige måder at støbe/opbygge dyrene på, I takt med de store krav som museer og attraktioner stiller. Det bedste ved dette er, at give dyrene et så naturligt bevægelsesmønster som muligt og hele tiden flytte grænser for at opnå en så  perfekt og naturtro model som muligt.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Please Login to Comment.