artikel40aar

DZK I 40 ÅR

artikel40aarDansk Zoologisk Konservatorforening blev stiftet 2. november 1974 på initiativ af bl.a. Axel Diderichsen, Niels Henning Gustafsson og Johannes Erritzøe, og den stiftende generalforsamling fandt sted på Sandkroen tæt ved Axel Diderichsens ambitiøse livsværk, Nordsjællands Naturmuseum.

Læs mere

Kalø jagtslot

Generalforsamling 2014

Du skal logge ind for at se dette indhold.Venligst . Ikke medlem? Meld dig ind

En af de gråhåredes historie

Post og Pip runder 80 år

Den 22. marts 2014 fylder John Jacobsen 80 år.  Tidligere har han beskrevet sit liv  og vi benytter anledningen til at offentliggøre  hans historie. 

Læs mere

Vagn Iversen kunstner udover det sædvanlige

I 1956 flyttede jeg med mine forældre fra Danmark til Norge og bosatte os i Vallø lige udenfor Tønsberg. Dette var et lille Hvalfangersamfund, hvor mændene kun var hjemme en gang om året, men havde taget mange spændende sager og fortællinger med fra den vide verden og ikke mindst det knaldhårde liv det var og være hvalfanger på denne tid.

Læs mere

En Sjældenhed fra Nord

Vi har lånt en konserveringsteknisk artikel fra Zoologisk Museums blad ”Dyr i natur og museum”, og markerer dermed en afsluttet epoke i det gamle museums historie.

De danske havpattedyr har længe været omfattet af en særlig opmærksomhed, ikke mindst pga. hvalstrandinger. Marsvineundersøgelser eller sælsygdomme har ført til et effektivt beredskab til håndtering af – ofte helt bogstaveligt – strandinger og observationer af hval- og sælarter. derfor var det egentlig ren rutine, at en helt speciel og sjælden sælart, fundet ved Vida-slusen i Vadehavet, omgående blev kørt til Zoologisk Museum den 15. december 2003.

Det var en klapmyds!
Klapmydsen (Cystophora cristata) er ellers kun kendt som en højarktisk sæl, om end den lejlighedsvis strejfer langt omkring.
Klapmydsen er en stor sælart. De gamle hanner med op til 260 cm i længde kan opnå en vægt på næsten 400 kg (hunnerne er en del mindre). Vort eksemplar var 214 cm og vejede 228 kg. Det sære navn skyldes hannens oppustelige hætte, der består af hovedets løse, tyndhudede parti, der kan blæses op som en hue (‘møsse‘), når han er ophidset af den ene eller anden grund, fx, brunst. Endnu mærkligere at iagttage er en stor, ballonagtig rød blære, der kan blæses ud af det ene næsebor pga. næsehulens løse slimhinde, og udgør endnu en signaleffekt, som var årsagen til navnet ‘blæsesæl‘ på ældre dansk.

Det danske eksemplar omsider behandlet
Det er sket nogle gange før, at især klapmydser er kommet til danske farvande, der jo repræsenterer noget af en svømmetur fra Arktis! men denne gang var det en stor, nyligt afdød han, og den måtte sikres for zoologien.
For et museum er det ikke så underligt at bring beretningen, næsten 10 år efter at det skete, og det aktuelle er præsentatioene af det færdigbehandlede museumsstykke.

I december 2003 modtog vi klapmydsen fra Fiskeri- og søfartsmusset i Esbjerg, og i dissektionsrummet blev det hurtigt besluttet at udnytte dyret bedst muligt: skelettet gik til pattedyrsamlingerne, og det engang udstoppede skind skulle gå til udstillingsbrug. Derfor blev det min opgave som konservator at opmåle dyret, afflå skindet og garve det ‘til bedre tider‘. Sådanne tider får man aldrig, dem må man tage!

 

Det gjorde jeg så et halvt år inden pensioene ved udgangen af 2012. for det grundigt forberedte dyr ligesom kaldte på en konservator fra fryserummets dyb. Skulle det resses til kommende udstillingsbrug, måtte det være nu.

Udstopningsarbejde og særlige forholdsregler
Første trin i arbejdet er billedresearch og samtidig beslutningen om, hvordan dyret skulle agere: svømmende, hvilende eller som her valgt: Den helt artsspecifikke, affektspositur med opblæst hætte og selvfølgelig med blære. Museets billedarkiv gav, ligesom sælfangeres beretninger, solide vink, men heldigvis kan man nu selv ‘google‘ sig til fremragende moderne farveoptagelser.

For et dyr i affekt ville det være logisk at vise det med åben mund. Derfor fik jeg først lånt det for længst magasinerede skellet med kranie og tandsæt. det gamle kranie dannede grundlag for opbygning af tandkød, ganefolder og tunge dygtigt modelleret fra fotos i modellervoks, af vor iranske konservator og tandtekniker Victor Kianmehr og derefter afstøbt med indfravede epoxy-plast i siliconeforme.

Ud fra en målfast skalamodel i 1:5 størrelse formedes selve sælen over en profilplade med billigt polystyren (stadig kaldr ‘flamingo’ efter første producent). det blev limet sammen og skåret i form i et svineri af spåner fra sav og kniv.
Slutteligt blev kroppen spartlet jævn og fast med en lerbalnding og lakeret. hovedet med mundhulen blev udskåret i en fastere type skum med plads til gebis-afstøbningen. Indmaden til den oppustelige hætte kunne ikke bare være luft og formedes seperat for at kunne monteres i det løse hovedskind.

Fastgørelse af en kunstig blære
Men det helt spektakulære ved klapmydsen, den opblæste ballon-blære, måtte fastgøres i det udspilede næsebor på det færdigmonterede dyr. Den oprindelige smilhinde kunne umuligt konserveres; den måtte naturligvis laves kunstigt som en modelleret form og overflade.

Det var en oplagt opgave for Victor, der formede en meget troværdig og organisk blære med blodårer, og som i den endelige, indfarvede epoxy-afstøbning ret nøje svarer til de gode referencefotos, der eksisterer af levende dyr. Her ses også klapmydsens meget store øjne, der ligesom hos andre havdyr er påfaldende flade. Sådanne øjne kan ikke købes. løsningen blev et par hjemmelavede, kunstige øjne. det blev formet i opvarmet akryl i rette størrelse (toppen af en 40 w pære!) og håndmalet af Victor.

 

Selve skindmonteringen (‘udstopningen‘) var traditionelt konservatorarbejde: Det garvede skind, der var blevet holdt friskt i fryserummet, blev i smidigt, optøet stand syet og limet på med en glidemasse af ler og dextrin. Men tilpasningen til en mannequins krumme form er altid en udfordring: der er fx stor forskel på bananformens indebane og yderbanem og det garvet skind kan ikke bare trække sig sammen som på en levende sæl.
Slut arbejdet var montering af den rød blære retouch ved læber og mund og remontering i en bedre retning af de stride skægbørster.

Endnu en ny konservator

Der er gang i Erling Mørchs værksted i Lading, og kort efter hinanden er to konservatorelever færdiguddannede – og vi har fået to rigtige konservatorer mere. Sidst har Bjørn Rolfes bestået prøven til uddannelsens linje 2.

Torsdag den 12. september 2013 var Bjørn oppe til teoretisk prøve i Naturhistorisk Museum i Aarhus, med lovstof, div. sikkerhed og artskendskab.

Læs mere

Rejse til Diana Konservering i Sydafrika

En rejsebeskrivelse af Henrik Larsen

Efter invitation fra Diana Konservering drog jeg til Sydafrika d. 8. april 2012 og skulle være der i ca. 3 uger.

Flyrejsen gik via Kastrup, London, Johannesburg og derfra til Port Elisabeth, hvor jeg blev hentet at Bjørn(Lene og Flemmings søn).
Derfra gik turen til farmen, hvor de bor. Farmen ligger i et meget flot område med stepper og bjerge med et meget varieret plante- og dyreliv.

Selve farmen havde været en fårefarm og selv staldbygningen er et ret stort hus i 2 etager, stue og første. Her har de indrettet konservatorværkstedet, alt var gjort i fineste stand.

Huset vi boede i var næsten nyt, og et stykke derfra, oppe på et bjerg var de i fuld gang med at bygge de egentlige boliger, 25 mand var i gang, der bliver i alt 5 huse. Udsigten derfra var virkelig flot. I terrænet var man også i gang med at bygge veje, så de jagthunde der kommer, kan blive transporteret rundt i terrænet.

Den strøm der bruges der, kommer alt sammen fra et stort solanlæg, vandet til boligen kommer fra en brønd ca. 4 km. Derfra og bliver pumpet igennem et rørsystem, der er gravet ned i jorden.
Så hvad familien Jensen har været i stand til dernede, synes jeg er dybt imponerende.

For mig var besøget særdeles hyggeligt og interessant, og så var jeg naturligvis også på jag og skød blandt andet en flot gammel springbuk, et medalje trofæ.

Jeg lovede at hilse foreningens medlemmer fra familien Jensen.

Dødsfald

Konservator Steen Jørgensen døde i begyndelsen af marts måned 2012.

Naturen var Steens store interesse, allerede som 12-årig samlede han døde fugle på stranden og kogte kranierne hjemme i sin moders køkken i Vangede hvor Steen voksede op.

Læs mere

Museumsfarvel

Ved årsskiftet 2012-2013 kunne hele tre museumskonservatorer sige farvel til deres museer.

Karsten Felsted forlod diskret sin ansættelse gennem næsten 30 år på Dansk Jagt-& Skovbrugsmuseum i Hørsholm.

Læs mere

Nye elever

Der sker noget i Erlings værksted i Ladin, og pr. 1. Februar 2013 startede Kasper Pedersen som ny elev hos Erling Mørch.

Læs mere