Tak for rejsen til Færøerne. – I dronningens fodspor.

af  Vagn Reitz

Ved min afgang som formand på generalforsamlingen i 2015 fik jeg et rejsegavekort som Jane og jeg har realiseret i denne sommer (2016) hvor vi tog på en to ugers tur til Færøerne.

Det var en ualmindelig vellykket tur og vi vil gerne sige medlemmerne tak for denne påskønnelse af mine år i DZKs bestyrelse.

Et forhold der var med til at gøre turen ekstra vellykket var, at vi kunne bo i Torshavn hos Marita og Jens Kjeld Jensen – vor gode Færøske kollega. De har et hus med en ekstra lejlighed, som vi fik lov til at benytte under opholdet. Desuden tog de sig vældig godt af os.

 Hygge og færøsk mad hos Jens Kjeld

Vi besøgte også Jens Kjeld på Nolsoy, hvor han bor til daglig, har værksted og tager mod turister. Vi var på en af hans berømte ture til verdens største koloni af lille stormsvale, og fik da også set en del af de små vævre havfugle. Stormsvaletur kun for os!  Desuden fik vi gode råd om hvor vi kunne køre hen på vores ture rundt på øerne.

Jens Kjeld kom til Nolsoy i 1970, hvor han fik arbejde hos den meget kendte færøske konservator Niels a Botni, som dengang var en gammel mand. Niels a Botni døde i sommeren 1982. I 1975 købte Jens Kjeld sit gule hus på Nolsoy og overtog efterhånden

Niels a Botnis kunder og kontakter til fugleinteresserede rundt om i hele verden.

Jens Kjeld og Marita er desuden aktive i Den Færøske miljødebat. De har skrevet flere hundrede artikler til Færøske aviser, videnskabelige artikler og bøger både som forfattere og medforfattere – Marita også som fotograf. På Færøerne er Jens Kjeld kendt og respekteret for sit arbejde og har gennem tiden modtaget forskellige priser for sin indsats og blev sidste år udnævnt til æresdoktor ved Thorshavns

Universitet.

Jens Kjeld har en meget spændende hjemmeside hvor man kan følge hans mange gøremål. Kig selv:
www.jenskjeld.info

Under hele turen var vi begunstiget med fint vejr – inklusiv sejlturen tur retur. Vi havde vores egen bil med. Det gav god bevægelsesfrihed så vi fik set mange forskellige lokaliteter

Den største oplevelse rent fuglemæssigt var en tur til Mykines. Lunderne er måske ved at komme tilbage. Vi synes at vi så mange, men færingerne kunne fortælle, at det er ingenting i forhold til de mængder, der var for år tilbage.

Foruden lunder var der mængder af rider mallemukker og suler. På øen så vi også en af Færøernes  sjældneste ynglefugle: landsvalen.

En lille spøjs fugleoplevelse havde vi i ”Plantagen” – et lille stykke skov som er etableret i Torshavn. Der så vi en turteldue som havde forvildet sig til de fjerne øer og holde til ved en dam med tamme gråænder. I øvrigt et sted hvor, en del af de sjældne fugle der kommer til øerne bliver observeret, simpelthen fordi det er et sted hvor der bliver kigget efter dem. Måske spiller det også en rolle at ænderne bliver fodret. Det benyttede turtelduen sig i hvert fald af.

Seks af de 18 øer som udgør Færøerne er forbundet med broer og tuneler. Vi missede et besøg på den ene af de forbundne øer, Vidøy,  da adgangen er en 9 kilometer lang ensporet tunnel.

Efter kørsel på en del små ensporede veje der er klistret på klipperne, var det ikke tillokkende at køre gennem dén tunnel.

Vi fik et dronningebesøg med i oplevelserne. Det var interessant at hvordan byen blev pudset op i dagene inden, og sceneriet da Dannebrog ankom til Torshavn var en fin oplevelse. I god tid var alle linet op: Den lille pige med blomsterbuketten til majestæten, biskoppen i fuldt ornat, byens spidser i folkedragter eller fint tøj med alt hvad man havde at sætte i reversen og ældre folk i kørestol der glædede sig til – og fik – et kongeligt håndtryk. Alt sammen i en fredelig atmosfære. Der var diskrete livvagter, som sikkert kunne handle hurtigt og effektivt, men man kunne alligevel ikke undgå at glæde sig over, at et besøg af statsoverhovedet kan forløbe så fredsommeligt. Da majestæten – ret hurtigt – havde forladt havneområdet i bilkortegen, blev bevogtningen af kongeskibet overladt til en yngre kvindelig mariner som stod med en sabel der ikke så særlig skarp ud. Hende var der nogen der fik en sludder med. Det går nok ikke hvis f. eks. Ruslands statsoverhoved er på besøg.

En pæn del af vor tur gik bogstaveligt talt i Dronningens fodspor. Færørene er et lille samfund så de store seværdigheder, og de er der, kommer de fleste der gæster øerne nok omkring.

Sandoy, hvortil man skal sejle, rummer et lidt anderledes fugleliv end de andre øer, og desuden forstenede rester af en tropisk skov. Vejen dertil var beredt. Det var et af de steder som dronningen besøgte, så stien til forsteningernevar fint jævnet og belagt med knust granit. Jo jo.

Rent kulturelt har Færøerne også meget at byde på. Torshavn har et spændende kunstmuseum med værker af de kendte Færøske kunstnere. Det gamle naturhistoriske museum er flyttet til et nyt museum der er lagt i udkanten af byen. Det er et både kulturhistorisk og naturhistorisk Museum, og den naturhistoriske del var en stor skuffelse, faktisk ringe, men den samlede oplevelse var ikke så dårlig. Torshavn byder også på et gammelt fæstningsanlæg fra  garneret med en kanon fra 2. verdenskrig, hvor englænderne befæstede øerne.

Et par kulturperler udenfor Torshavn skal nævnes,. Først og fremmest kirken i Klaksvig. En meget stor kirke med en altertavle malet af selveste Joakim Skovgaard. En kopi af altertavlen i Viborg Domkirke, ja faktisk originalen til den, der via en omtumlet historie, som ikke skal fortælles her, er endt i kirken i Klaksvig, der er designet til at huse Skovgårds kæmpeværk. Kirken er meget stor, og har som kirkeskib en ægte Færøbåd. Guiden fortalte ikke uden stolthed at kirken formentligt er den eneste i Verden der har et rigtigt skib som dekoration under loftet.

På Streymoys sydspids står der  ruiner af en stor katedral som overambiøse gejstlige i forne tider forsøgte at få opført, Stedet hedder Kirkjubøur.
Katedralen blev aldrig færdiggjort da Færingenre simpelthen nægte at blive ved med at betale skat til det pompøse bygningsværk, der nu er en stor turistattraktion der er ved at blive renoveret.

Færøernes mange kirker støre og små er også et besøg værd. Der er ca.  52 Kirker på Færøerne, hvor religionen stadig spiller en stor rolle.

I tilgift til alt det nagelfaste var vi til midsommerbål i Torshavn, byfest på Suderoy,  og oplevede demission for Torshavns studenter med forskellige huer. Det fejres med en stor samling i anlægget ved plantagen med taler. De nyudsprungne studenter er i nationaldragt med taler.  Efter højtideligheden var der vistnok fejring som vi kender det herhjemme.

Vi havde et par fantastiske uger på Færøerne og vil hermed gerne sige tak til jer kolleger der sendte os af sted, også til den lokale fuglemand og hans kone det tog så godt imod os.

Jane og Vagn